fredag den 1. juni 2012

Kostume fest på sidste skoledag

Ih... hvor var jeg spændt, da uret ringede i morges. I dag er det nemlig 1. juni, hvilket betyder sidste skoledag for alle 9. klasserne! Dagen er altid en festdag for afgangeleverne, og det var ingen undtagelse i dag. Vi var alle klædt ud i en masse forskellige kostumer. Der var både pirater, bier, cowgirls, soldater, fanger, guder, landmænd, hippier og en masse andet...! Jeg var selv klædt ud som en sejlerpige, og det var bare super sjovt.


Dagen startede med, at hele klassen mødtes til morgenmad. Jeg kom allerede fra morgenstunden for at være lidt sammen med dem alle inden, vi skulle kaste karameller til alle børnene inde i hallen. Det var bare så dejligt at se dem alle igen, og ikke mindst på sådan en festlig dag! Desuden morede vi os også en del over hinandens kostumer, for fantasi var der nok af!



Jeg er rigtig glad for, at jeg tog med, for det var en dag, som jeg tror, at jeg vil huske i lang tid fremover. Ikke mindst fordi, at jeg fik lov at dele den med nogle af mine allerbedste venner! Jeg er virkelig så glad for, at kende de dejlige tøser, for de bringer så mange gode ting ind i mit liv!