Så er det snart sidste skoledag!!
Jeg har ikke gået i skole siden oktober måned sidste år pga. min anoreksi, så da snakken begyndt at gå på sidste skoledag, var jeg ikke helt sikker på, at jeg ville deltage. Jeg havde ærligt talt lidt svært ved at se mig selv dukke op på skolen efter et års fravær i et eller andet fancy kostume, men efter lidt overtalelse og en lang diskussion med mig selv, bestemte jeg mig for, at jeg også vil deltage på fredag! Nok har jeg ikke været der så meget i dette skoleår, men det tager ikke de 9 forrige år fra mig på den skole. Jeg føler, at det er lige så meget min sidste skoledag, som det er alle de andres.
For mig er det også en lidt symbolsk dag på, at jeg ligger den del af mit liv fra mig, og er klar til at starte på en frisk.
En anden ting, som drev mig til, at deltage på fredag er en lille pige, som jeg igennem de seneste år har passet. Hun er en skøn pige, og hver gang vi har talt om sidste skoledag, har jeg gentagene gange måtte lovet hende, at der på min sidste skoledag venter hende en KÆMPE pose karameller. Nu har hun ventet på den pose de sidste to år, så selvfølgelig vil jeg da ikke skuffe hende! :)
Jeg fik lige lyst til at gøre lidt ekstra ud af hendes karamel pose, så her er hvad jeg fik ud af et stykke bagepapir, bånd og sytråd:)